Om Studio Aarhus

Solveig Stilling er designer og arbejder indenfor materiale og objektdesign. Hun har en bachelor indenfor fashiondesign og en kandidat med speciale i overflade og tekstile fortællinger fra Kolding designskole. 

Mit mål er at skabe et levende værksted, hvor drømme kan få frit løb. Jeg bryder med de traditionelle "keramikregler" for at skabe et mere skævt og legende univers. Tempoet skal ned, når der skabes produkter – der skal være tid og plads til, at idéerne kan blomstre. Alt dette foregår i mit lille værksted i Århus, hvor jeg lægger energi og kærlighed i hvert eneste produkt. Derfor lancerer jeg ikke en ny kollektion hver måned, men når tiden er til det.

Naturen har altid været en stor inspirationskilde i det taktile univers, jeg arbejder i, med overfladedesign og formgivning. 

Mit håb er at du vil få et produkt til dit hjem som vil bringe værdi og som kan bruges af flere generationer.